Motorcykel med Ski

Ulla og
Michael's
hjemmeside

At køre på motorcykel - om vinteren - i al slags vejr - er noget af det mest spændende der findes.
     Det mest sikre og det der er nemmest at håndtere, er et sidevognskøretøj, men en lille off-road'er kan også bruges, det hjælper med pigdæk, men skal der rigtig være noget ved det, så skal der sættes ski på.
     Det er mange år siden jeg gjorde de første erfaringer med ski, monteret på en Yamaha XT250, senere blev det en forbedret udgave på en Honda XL350. Her er tale om forholdsvis små cykler, men især i Sverige og Norge kan man se store og tunge cykler monteret med ski.
     Selve skiene lavede jeg af 3 mm aluminium, nedenunder forstærket med 15 x 15 vinkeljern, som også fungerede som slidskinner.
     Der blev desuden lavet håndbetjening af gearskiftet, i form af en lang stang op ved siden af tanken.
     Desværre er det sjældent vi har ordentlig sne, men selv under forhold der mere er is og sjap kommer skiene også til deres ret, det er en fantastisk måde at køre på motorcykel, noget jeg kunne unde mange flere at prøve.
     Det kræver lidt øvelse, men det er kun at gå i gang, det er dog bedst at begynde et ikke alt for trafikeret sted.
      Tilbage er spørgsmålet, hvad Politiet vil sige. Jeg har aldrig haft lejlighed til at undersøge det nærmerere, men jeg et helt sikker på de vil have en del betænkeligheder. Et godt argument er dog, at i Sverige er ski standardudrustning på forsvarets motorcykler og det svenske Politi kører i nogle egne af landet med ski på deres motorcykler.
     Jeg har uden held forsøgt at finde Bjarne Petersen, for at sikre, han er indforstået med at jeg bruger hans billeder her på siden. Hvis nogen genkender ham, lad mig få et praj, så jeg kan kontakte ham.
     Jeg vil gerne i kontakt med andre der eksperimenterer med ski på MC. Send et par ord eller ring.

Michael Nielsen,
Tlf. 86 68 16 64
E-mail adr findes på forsiden af    www.michulla.dk

Ørkenrejser

Sahara

Island

Australien

Hærvej

Fjordtur

New York

Wales

Norge

Bjarne Petersen fra Svendborg har lavet dette flotte "Ski-sæt".

Berlin

New Zealand

Provence

Rejsebil

Ulla's Billeder

Scenografi

Artikel i Midt-jyllands Avis

Anne og Ove
i New Zealand

MC tiden

MC med Ski

Om at lave  Hjemmeside

Erfaringer med
AutoCad

Thule

Toyota FJ45

Galvaniseret
Fiat 126

Vinter, sne, MC med ski og flere artikler om vinterkørsel, gav anledning til dette forsidebillede på Touring Nyt nr. 2/1985 .

Links

Jeg har en gang skrevet et par artikler om hvordan man laver el-varme i styrhåndtag, såler til støvlerne og varmetråde i visiret.
Artiklerne kan hentes som pdf-filer, ved at klikke her

23 år med MC Vinterkørsel Sidevogn
Off-road ture  m.m.